Firmaprofil

Medarbejderne er vores profil.

Om os

Euro Industries begyndte i 1993 på en idé, som bygger på god, sund fornuft: at rekruttere håndværkere til industrielle projekter -men kun når og hvor der er brug for det.

Bygherren eller entreprenøren skal kun betale for et effektivt mandskab.

Det viste sig hurtigt, at idéen var rigtig. Det lille vikarbureau voksede hurtigt, og efterhånden kom mandskabsstyrken op på flere hundrede. Andre nicher – præfabrikation til rørindustrien og brandsikkerhedssystemer – er opstået som en naturlig del af aktiviteterne.

Hemmeligheden bag det lille industrieventyr er uden tvivl stor fleksibilitet og evne til hurtig omstilling. Vi har en uformel og hyggelig omgangstone i firmaet. Og som nordjyder holder vi begge ben på jorden. Et ord er et ord, og en aftale er en aftale.

Vore aktiviteter fordeler sig på fire hovedområder:

  • Aluminiums facader – opsætning af facadebeklædning og glasfacader.
  • Bemanding – udstationering af håndværkere inden for alle brancher.
  • Montering af VVS, Sprinkler og ventilation
  • Maritime afdeling med projektering og levering af alle typer sprinkleranlæg og ventilation samt
  • brandtekniske systemer.

I Fjerritslev, hvor firmaet har hovedsæde, råder vi over 3.000 m2 produktionshaller

Medarbejderne er vores profil

Gennem vore medarbejdere viser vi, hvad vi står for: Kvalitet, hurtighed, præcision, service og opfølgning.

Vi satser bevidst på dygtige, tillidsvækkende og omgængelige folk, når vi bliver bedt om at stille med en mandskabsstyrke til at løse en industriel opgave, hvad enten det er i Danmark, Skandinavien, Europa eller worldwide.

Vores speciale er at løse specielle behov, uanset om der skal bruges 3 eller 50 håndværkere. Og vi er sædvanligvis i stand til at mobilisere det nødvendige mandskab med blot 3-4 dages varsel.

Vi beskæftiger løbende 80 -130 mand og holder os hele tiden ajour med udviklingen.

Derfor er vi altid i stand til at stille med veluddannede og certificerede håndværkere, når det gælder:

  • Tig/argon-svejsning
  • Mig/mag-svejsning
  • Rustfri svejsning
  • Lysbuesvejsning
  • Aluminiumssvejsning
  • Instrument rørlægning
  • Smedearbejde
  • Stålkonstruktion og -montage
  • Fireproofing
  • Sprinklermontage
  • VVS/blikkenslagerarbejde
  • Tømrere / facademontører

Vi beskæftiger således en bred vifte af især svejsere, industrirørlæggere og tømrere. Hertil kommer en stor stab af faglærte skibsbyggere, murere, stilladsbyggere og facademontører.

Kontante fordele

Der er indbygget besparelse ved at benytte Euro Industries’ håndværkervikarer. Det betyder færre fastansatte og langt større fleksibilitet i forbindelse med industrielle projekter.

Der betales kun for de timer, der rent faktisk er brugt. Ingen yderligere omkostninger i form af sociale ydelser, rejse og overtidsbetaling og diæter medmindre andet er aftalt.

Timeprisen for en håndværker afhænger bl.a. af kontraktens længde, logi og rejseafstand.

Helt uforpligtende tilbyder vi professionel rådgivning om, hvad brugen af et håndværkerteam betyder for økonomien i netop Deres projekt. Vi er aldrig længere væk end et telefonopkald og er parate til at løse ethvert individuelt behov.

Lad os klare papirarbejdet: Personalehåndtering i dag består af en bred vifte af løbende og tidskrævende arbejdsopgaver. Alt dette klarer Euro Industries, så Deres virksomhed kan koncentrere sig om de øvrige arbejdsopgaver.

Euro Industries varetager følgende opgaver

  • Ansættelsesaftaler
  • Løn
  • Skattefrie godtgørelser
  • Skat & skatteregler
  • E-indkomst
  • Socialsikring
  • Indberetninger
  • Pensioner
  • Overenskomster
  • ID-kort Skandinavien
  • Uddannelse & kurser
  • Statistik
  • Opsigelser
  • Sygdom/barsel og arbejdsskader
  • Forsikringer

Vi kan ligeledes tilbyde professionel assistance med:

  • Rotationsplanlægning
  • Møde- og arbejdstider
  • Bolig
  • Booking af billetter til fly og færge

Derigennem opnås det optimale udbytte af Deres og firmaets ressourcer, både økonomisk og administrativt